Ulrik Ørsnes Jansen

dans / performance / techno

Jeg arbejder med dans, kunst og kultur i forskellige sammenhænge. Jeg elsker at rejse og lære sprog og har boet i udlandet ad flere omgange, senest i Stockholm i forbindelse med en bacheloruddannelse i dans og performance. Jeg kan godt lide at tænke koreografi som noget der ikke altid foregår på scenen, men bredere som relationer mellem mennesker i de forskellige rum vi befinder os i. På den måde interesserer jeg mig meget for det som opstår mellem os – de små og store fællesskaber der opstår og fordufter igen. 

Jeg har kørt projektet New Generous i nogle år, et projekt som udsprang af et ønske om at engagere flere i dans og performance i klub- og technoscenen. Det er blevet til en platform for mange små samarbejder og en slags eksperimentarium som udfolder sig i klubrummet.

Det er rigtig sjovt og lærerigt at være del af Snabslantens bevillingsudvalg og få et indblik i alle de spæde, spændende og skøre projekter og idéer som findes i København. Det er fedt at få lov til i vurderingen af projekterne at stille spørgsmål til ansøgerne og derved præge processerne og forhåbentlig hjælpe projekter godt på vej.