Sara Agervig Carstensen

Kærlighed for kreative fællesskaber

Sara er i gang med sin bachelor i kunsthistorie, og hun er en del af foreningen de sceneste. Hun har en kærlighed for produktion og afvikling og arbejder derudover med performancekunst i kollektiver og solo.

Hun føler sig styrket i kreative fællesskaber, og det er her, at hun har udviklet en stor del af sine interesser og kompetencer. I sit arbejde i bevillingsudvalget værdsætter Sara derfor især projekter med fællesskabsorienterede formål.

For Sara er bevillingsarbejdet meningsfuldt, fordi Snabslanten bidrager til vidensdeling og netværk blandt unge kunst- og kulturskabere og har kort behandlingstid, så unge projektudviklere hurtigt kan hjælpes i gang, og nye initiativer kan skabe en mangfoldig udvikling af byens kunst- og kulturscene.