Pauline

En særlig interesse for historie og identitet gennem kulturen

“Modsat mange andre, der interesserer sig for kulturskabelse, er jeg ikke på samme måde involveret i den udøvende del af det kulturelle vækstlag, men mere i det, der foregår bagved - driften, støtten og projekternes forankring i en større historisk og kulturel sammenhæng. Jeg interesserer mig derfor særligt for den historie og identitet, vi former omkring os selv gennem de fællesskaber og narrativer, vi faciliterer, og selvfølgelig for den viden, vi deler med hinanden. Den måde vi taler om og selv og hinanden på, skaber plads for forskellighed og den måde vi møder hinanden på, når vi er uenige.” 

 

Pauline er i gang med sin kandidat i historie og museologi. Til daglig arbejder hun i museumsbranchen som faglig medarbejder og formidler, et job der bringer hende helt tæt på de genstande og de historier, hun altid har været fascineret af, og som er hele grundlaget for, at hun startede på studiet. Hun er en stor kulturforbruger, der elsker at tage ind, hvad der rører sig. 

 

Pauline er på mange måder selv i gang med at forme min identitet som del af kulturlivet og det faglige miljø, hun uddanner sig i, og ser det at blive en del af udvalget som en måde at udvide sin erfaring med og indflydelse på kulturlivet, og samtidig lære mere om sig selv i den proces. Hun har selv erfaring med at skabe kultur på flere måder, særligt i kunst- og kulturhistorisk museumsregi - men hun glæder sig til at få fingeren på pulsen omkring, hvad den københavnske ungdom interesserer sig for at samles omkring, og til at få muligheden for at støtte der, hvor hun ser den største mening og værdi for det solidariske, selvbevidste og åbne fællesskab.